Handelsbetingelser

Betaling
Trab.dk modtager betaling med VISA/Dankort, MasterCard, EAN og Bankoverførsel.

Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er incl. moms, med mindre andet står skrevet.

Dørsalg
Trab.dk tilbyder som udgangspunkt ikke dørsalg, da vi kun yder nethandel.
Dog kan man efter aftale forudgående afhente og betale fysisk hos os.
Betaling ved afhentning kan ske kontant, med VISA/Dankort eller MasterCard.
Vær opmærksom på at ved betaling med VISA/Dankort eller MasterCard ved afhentning, på løber der yderligere 2,75% gebyr til betalingsindløser

Levering
Ordrer bestræbes på at blive afsendt først kommende hverdag efter bestilling.
Ovenstående gælder udelukkende hvis ordren ikke indeholder produkter der er i restordre eller der er bestilt flere end der er på lager af det enkelte produkt.

Trab.dk sørger for levering med GLS (med mindre andet vælges). Rettidig levering forudsætter dog at GLS overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos GLS, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. Trab.dk kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos GLS. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Trab.dk naturligvis en ny leverance uden beregning.

Levering til Færøerne, Grønland og udlandet sker som udgangspunkt med Post Danmark (med mindre andet vælges).

Reklamationsret
Trab.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Trab.dk indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Trab.dk returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Reklamation og varereturnering
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

Trab.dk
Horsensvej 50
8660 Skanderborg

Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Refusion
I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og Trab.dk har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

Fortrydelsesret
Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på kundeservice@trab.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. 

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.